Sommerpyntning i Frederiks

02. juni 2020, 07:18
Frode, Finn og Arne er klar til at køre blomsterkummerne ud på pladserne. Foto: Privatfoto

Frederiks Blomsterkummer pynter gevaldigt i bybilledet. Men at få det arrangeret koster ikke bare penge men også arbejde.

Det har man dog ikke ladet sig slå ud af i Frederiks. Lige før pinse mødtes frivillige hjælpere for Alhedens Borgerforening hos Camillas Blomster i Frederiks.

Med støtte fra Handelsstandsforeningen havde Alhedens Borgerforening købt planter, jord og kummer, og Camilla havde plantet kummerne til.

De frivillige hjælpere fordelte de 22 tilplantede blomsterkummer langs hovedgaden i Frederiks.

Krukkerne er opdelt i syv grupper. Nu forsøger Arne Berner Christensen, der er en af initiativtagerne, at skaffe blomsterkumme-passere, så alle kummer også står flot, når vi når efteråret.