EU er den rene egoisme

22. maj 2019, 15:44

Læserbrev ”Som den lille grimme ælling, blir man rød og hvid på tælling”. Sådan sang Frank Arnesen i fodbold-80’erne.? Slagsange og sange om kærligheden til land og egn findes over alt. Den lokale identitet er stærk. Og mange har endda valgt at dø i kampen for nationen.

Netop kærligheden og kampen for nationen er skyld i, at vi i dag har EU. Vi har valgt et forpligtende samarbejde, fordi det er sådan, vi bedst bevarer det, vi har kært: fred, velstand, vores natur og miljø. Ting, vi ikke kan klare selv, fordi vores egn konstant påvirkes af andre.

Selvom ønsket om det gode for vores land er EU’s fundament, så er det også samarbejdets største svaghed. Det øjeblik, vi føler, at de andres interesser truer vores lokale dna, sætter vi hælene i. Det gør vi også, hvis EU ikke leverer det, vi forventer. Det så vi med Brexit, hvor befolkningen i stigende grad følte, at østeuropæeres og flygtninges rettigheder kom til at stå over deres egne. En følelse - reel eller ej - af, at netop de grupper truede kulturen, velstanden og identiteten.

For landenes skyld, skal vi bruge Brexit til at drøfte, hvordan vi i EU leverer på det fælles, for det er vigtigt. Og hvordan vi samtidig styrker det lokale ansvar, og respekterer den nationale identitet.

Mit bud er, at vi skal begynde med at skrælle alle de opgaver væk, som landene selv kan klare, hvis de ellers vil. Vi kunne starte med at fjerne sport fra kommissærernes bord. Dernæst skal vi i alle lovforslag forpligte os til at skrue dem sådan sammen, at de i mindst mulig grad generer lokale sædvaner og identitet. Så respekterer vi det nationale og leverer på det fælles.