112 Sognehuset i Karup beskudt
28. marts 2019, 09:12
Karup Mandag eftermiddag modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om hærværk på Karup Kirkes område på Kirkebakken 8.
Anmeldelsen kom fra Karup Sogns Menighedsråd.
Nogen har beskudt en rude i Sognehuset. Det har efterladt et hul på en centimeter og en lang revne i glasset. Politiet vurderer, at det formentlig er et luftgevær, der er anvendt til hærværket.
Selv om det først blev anmeldt mandag, er hærværket sket mellem onsdag og torsdag i sidste uge.
