Karup var anneks til Thorning - og meget fattigt

Det var ikke lutter lagkage at være barn i gamle dage. Arkivleder Claus Christiansen fortæller om tiden før Karup Skole blev til

10. januar 2022, 12:23
J.P. Wammen var lærer i Karup fra 1902 til lukningen 1908, og han var den første, der fik taget billeder af skolebørnene. Her er han fotograferet sammen med sin kone og alle eleverne i 1905 i hjørnet af skolen ind mod kirken med bryggersdøren til venstre og stalden til højre.

KARUP Der var lige en tid før skolen i Karup blev til noget. Claus Christiansen ridsede historien op:

Den første lov om skoler på landet kom i 1739 og pålagde godsejerne at sørge for skolelokaler.

Karup Sogn var dengang anneks til Thorning og meget fattigt, og det hørte under godsejeren Steen Jørgensen til Avnsbjerg.

I stedet for at bygge en skole udstedte han en fundats (lov) den 20. juli 1745, hvorefter sognet fik en »omløbende skoleholder på grund af sognets ringhed og beboernes adspredelse«, som der står i loven. Derfor blev børnene i Karup og Vallerbæk undervist af en skoleholder, som underviste rundt om gårdene de næste mange år.

Bortset fra kirken så Karup i 1745 slet ikke ud som i dag. Egnen var dækket af lyng, og der var ikke hverken træer eller buske. De meget få og fattige gårde og huse var lave og lerklinede og tækkede med lyng.

Fæstebønder under Avnsbjerg

Bønderne var fæstebønder under Avnsbjerg og skulle udføre hovarbejde for godsejeren, som straffede dem for selv mindre forseelser.

Både børn og voksne var underernærede, og hygiejnen og sundhedstilstanden var meget dårlig. Ude på heden strejfede ulveflokke om, og her holdt kæltringe og tatere også til.

Børnene skulle arbejde, helt fra de var små, og nu skulle de også lære salmevers og katekismus udenad, men megen lærdom blev det nu ikke til. De skulle tidligt op om morgenen og arbejde, inden de skulle i skole klokken syv, så de sad tit og sov i stedet for at høre efter - og fik så klø af skoleholderen.

Den skoleholder, som var ansat længst, var Mikkel Nielsen. Han blev ansat som skoleholder i 1777 - og som degn i 1791. I 1788 var stavnsbåndet blevet ophævet, og i 1800 købte han en fæstegård af ejeren af Avnsbjerg.

Det var den senere Engholm, som lå neden for kirken. Her underviste han sandsynligvis eleverne.

Ny skolelov

I 1814 kom en ny skolelov. Herefter skulle alle børn gå i skole, fra de var seks år og indtil konfirmationen.

Børnene lærte at skrive i en kasse med sand og fik først langt senere grifler og tavler, og de skulle gå i skole hver anden dag, så de også kunne arbejde hjemme eller i en plads. Mikkel var skoleholder i 54 år og fik som den første skoleholder i Karup bevilget en pension.

mh