Fællesspisning i skyggen af corona

22. november 2021, 13:13
1 af 2 Torsdag var der fællesspisning i forsamlingshuset i Karup og 105 deltog. Der blev serveret 38 kg flæskesteg, hjemmelavet rødkål og risalamande til efterret.
2 af 2 To myndige »pas-kontrollanter«, Knud og Torben, tjekkede, at ingen uden gyldigt corona-pas slap ind.

FÆLLESSPISNING Sidste torsdag blev der igen holdt fællesspisning i Karup Kultur- og Forsamlingshus, arrangeret af Onsdagsklubben, Borger- og Erhvervsforeningen samt Forsamlingshuset.

Da det var sidste gang før jul, så blev der blev, traditionen tro, serveret flæskesteg med det hele, samt ris a’la mande, selvfølgelig med mandel og gave, til dessert.

Selvom der var udsolgt og der var krav til corona-pas, så gik det fint at komme ind. De to strenge og myndige »pas-kontrollanter« ved indgangen, Torben og Knud, kunne melde klart at samtlige gæster havde orden i sagerne og elektronisk eller papirpas med.