37-årig løj og kørte for stærkt

Mand fra Frederiks skal i fængsel

09. november 2021, 16:07
Mand kørte for stærkt.

FREDERIKS En 37-årig mand fra Frederiks er blevet i dømt 30 dages fængsel og en bøde på 2500 kroner for at have kørt for stærkt og for ikke at sige sandheden kombineret med tidligere domme.

Bilisten blev den 15. marts hastighedsmålt af politiet til at køre 107 kilometer i timen på Aalborgvej nord for Thorning.

På stedet må man køre 80 kilometer i timen. Der var dermed tale om en overskridelse på over 30 procent.

Manden var i forvejen frakendt førretten.

I forbindelse med en hastighedsovertrædelse på Ulvedalsvej ved Havredal blev manden desuden dømt for at have givet politiet et andet navn end hans eget.

Den 37-årige erkendte sig skyldig. Han er tre gange tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden senest den 23. oktober 2017.