Nægtede at køre for stærkt

10. november 2021, 15:21

KJELLERUP En 61-årig mand fra Kjellerup har i retten i Viborg fået en betinget frakendelse af kørekortet i tre år for at have kørt for stærkt i Silkeborg.

Det var en fotovogn, der snuppede et billede af bilisten, da han den 15. august 2019 kørte på Herningvej i Silkeborg - lige overfor Lysbroengen.

Manden nægtede sig skyldig, men retten mente, at der var materiale nok til at dømme ham for at køre for stærkt på stedet. Ifølge målingen kørte han 86 kilometer i timen, og man kun køre 50 kilometer i timen. Der var altså tale om en overskridelse på over 60 procent.

En 49-årig mand fra Kjellerup-området er i retten i Viborg blevet dømt for at køre over for rødt i krydset Vinderslevvej-Silkeborgvej.

Manden nægtede sig skyldig. Han forklarede, at han bremsede ned for rødt, og da der blev grønt drejede han til højre.

En politipatrulje, der fulgte efter ham hjem til hans adresse kort derfra, mente noget andet, nemlig at han kørte over for rødt.

Manden fik en bøde på 2000 kroner.

mh