Læserbrev: Vi skal have attraktive og aktive lokalsamfund

13. oktober 2021, 21:10
Pia Viller Arendt skriver læserbrev om lokalsamfund.

LÆSERBREV Vi skal i Viborg Kommune sikre, at vi har nogle attraktive og aktive lokalsamfund.

Lokalsamfund som udvikles og fornyes i fællesskab med de lokale erhvervsdrivende og de lokale borgere.

Jeg vil gerne være med til at støtte og udvikle, at vi har nogle attraktive og aktive lokalsamfund, med velfungerende børneinstitutioner, skoler og foreningsliv, - som alle parter er dybt afhængige af hinanden, for at spille lokalsamfundet stærkt.

Vi skal have attraktive lokalsamfund hvor tilflyttere og erhvervslivet har lyst til at bosætte sig, - det kunne f.eks. gøres ved, at de økonomiske muligheder ved køb af ejendom og grunde forbedres i lokalsamfundene.

Men også ved at sikre, at vores lokale erhvervsdrivende har en let og ukompliceret sagsgang i deres kontakt med kommunen, - hvor kommunen bliver og opleves som en medspiller i stedet for en modspiller.

Vi skal have lokalsamfund, hvor sammenhold og fællesskab skabes af frivillige kræfter og ildsjæle. Hvor vi anerkender frivilligt arbejde, og udbedre det endnu mere, gerne til vores børn og unge, så de allerede i en tidlig alder stifter bekendtskab med frivilligt arbejde, og det derved bliver en del af deres DNA, som følger dem igennem livet, - til glæde og gavn for lokalsamfundet.

Jeg vil gerne være med til at sikre, at lokalsamfundene bliver taget alvorligt og bliver hørt. - De udgør både geografisk og befolkningsmæssigt en stor andel i Kommunen. Derfor skal samarbejdet imellem Viborg Kommune og lokalsamfundene være ligeværdigt og sammenhængende.

Det vil jeg arbejde for i Viborg Byråd.