Ny bestyrelse skal vælges

På den ekstraordinære generalforsamling i Alhedens Borgerforening skal der findes nye medlemmer til bestyrelsen

12. oktober 2021, 09:44
Der skal vælges ny bestyrelse i Alhdens Borgerforening.

GENERALFORSAMLING Mandag den 25. oktober afholder Alhedens Borgerforening ekstraordinær generalforsamling i dagcenteret i Frederiks.

Bestyrelsens forslag på den ordinære generalforsamling om at optage Frederiks handels og erhvervsforenings medlemmer i Alhedens Borgerforening blev således nedstemt.

- Bestyrelsen måtte konkludere at vores og medlemmernes ønsker for fremtiden for borgerforeningen ikke stemte overens, og derfor valgte bestyrelsen at trække sig og give plads til andre, forklarer den afgående formand, Ulla Brendstrup.

Hun tilføjer, at det var med stor beklagelse, at bestyrelen måtte træffe denne beslutning, da alle medlemmer var glade for arbejdet i bestyrelsen.

- Men den manglende opbakning til bestyrelsen, gjorde at vi traf dette valg, siger hun og tilføjer:

- Vi håber der kommer en ny bestyrelse og vi vil gøre alt, for at hjælpe dem i gang.