Slog værtshusgæst i Frederiks

51-årig slog anden mand på Trinity Bar i Frederiks

03. oktober 2021, 14:28

112 En 51-årig mand fra Frederiks er i retten i Viborg blevet i dømt 40 dages betinget fængsel og ulønnet samfundstjeneste i 60 timer for vold begået den 22. maj 2020.

Han var tiltalt for denne aften klokken 23.30 på Trinity Bodega i Frederiks at have slået en anden værtshus-gæst med knyttet hånd.

Manden var til lægetjek, men han blev ikke slået bevidstløs, og der var ikke voldsomme skader. Der blev desuden afspillet en video fra bodegaen fra denne aften.

Den tiltalte, der har gode personlige forhold, erkendte sig - uden forbehold - skyldig i volden. Alligevel udbad han sig betænkningstid, om han vil anke dommen eller ej.