Aktive børn og unge endelig på Aktivlejr igen

220 FDFere i alderen 10-15 år var på lejr på Sletten ved Ry, den sidste hele weekend i september

27. september 2021, 07:47
FDF Frederiks har deltaget med 8 væbnere som bl.a. har været på Pionergruppen og bygget en blide.

KARUP Efter en lang corona-nedlukning er det endelig muligt igen at mødes til Aktivlejr, og den mulighed havde rigtig mange benyttet sig af. Der deltog 220 væbnere og 80 ledere.

Formanden for Aktivlejren (Jytte Nielsen) udtaler:

- Det er fantastisk med den store opbakning og hjælpsomhed, selvom vi har haft en ufrivillig corona-pause«.

Aktivlejren, som er nr. 43 i rækken, arbejder som resten af FDF på at give børn og unde er ståsted at møde verden fra. Et ståsted, hvor FDF ruster nye generationer til at møde livets udfordringer, finde fællesskaber og tage ansvar for den verden, de er en del af.

Aktivlejren startede med en fælles festlig og stemningsfuld aftengudstjeneste i skoven med en opfordring til at samle på gode minder, nadver og god musik.

Hjemmefra havde deltagerne valgt sig ind på en gruppe de godt kunne tænke sig at være en del af, og der var mange valgmuligheder. Der var blandt andet mulighed for at vælge sig ind på: Friluftskøkkenet, Stormester, Fotogruppe, Sæbekassebiler, Kano og kajak, Klatring og mange andre spændende grupper.

Mens børnene var ude i deres gruppe aktiviteter, var der tid til at deres ledere kunne gå rundt og se hvad deres medlemmer lavede og ellers mødes med bekendte og samle op på netop gode minder, da deres eneste opgave denne weekend var at sørge for maden, hyggen og overnatningen på lejrpladsen.

Lørdag aften var der festlig underholdning og et natløb, for alle de friske FDFere.

Lejren blev sluttet af med På-gensyn-cirkel bestående af alle de ca. 300 deltagere i årets Aktivlejr.

En lejr som denne, der har eksisteret i mere end 40 år, er noget af en præstation og noget helt fantastisk for dem der deltaget, her får man masser af FDF-oplevelser for livet. Mange af lederne har selv være deltagere i lejren for 10, 15, 25 og ja 40 år siden.

Denne weekend var også 20 seniorer, de 15-18 årige FDF’ere, på Sletten, for at få leder erfaring og dygtiggøre sig indenfor forskellige FDF kompetencer, og blive klogere på sig selv i forhold til valg og at valg har konsekvenser.

Lørdag fra kl.10-15 var de yngste i Landsdel 2 inviteret til aktivitetsdag. Der var 125 børn og voksne tilmeldt til dette arrangement, så alt i alt var der godt 400 blå FDF skjorter på det skønne Sletten denne weekend, når man tæller deltagere, ledere og instruktører sammen.