Musik i Karup Kirke

Den 26. september byder Karup Kirke på kirkedag

21. september 2021, 10:50
Der er musik med WoxBox i Karup Kirke søndag den 26. september

KIRKE Livet i Karup kirke og sognegård har kørt på lavt blus i det sidste halvandet år på grund af corona-restriktionerne. Mange ting er blevet aflyst. I en periode var kirken endda helt lukket. Men nu vil man gerne markere, at kirken og sognegården igen er helt åben og alle restriktioner er væk. Det gør man med en kirkedag søndag den 26. september.

indledes med Høst- og taknemmelighedsgudstjeneste i en smukt pyntet kirke, hvor begge præster vil medvirke. Og der fortsættes med gratis frokost i sognegården og kirkedagen sluttes af med en koncert i kirken med koret VoxBox og med musik ved Anders og Troels Hjorth Nielsen.

VoxBox under ledelse af Pavlina Salehi og Anders Hjorth Nielsen er Viborgs rytmiske koncertkor - og publikum får en sanseoplevelse, når de tages med på en rejse ind i VoxBox’ skønne klangunivers. VoxBox består af nogle dygtige sangerinder og synger rytmiske popsange - alt lige fra Alberte, Thomas Helmig, Mads Langer, Lukas Graham til Whitney Houston og Danseorkesteret m.fl. Koncerten vil selvfølgelig også blive krydret med fællessang.

Koncerten henvender sig både til det yngre og ældre publikum - og der er fri entre til koncerten. Dørene åbnes 20 min før.

Man kan deltage i hele Kirkedagen – eller så meget man har tid og lyst til. Tilmelding til frokosten er ikke nødvendig men sognepræst Herluf Christensen tager gerne imod tilmeldinger på forhånd, hvis man ved, at man kommer.