Fødselsdag og fabriksudsalg hos Designa i Kjellerup

Køkkenbutikken ligger i tilknytning til fabrikken på Industriparken, hvor der er 150 ansatte.

07. juni 2013, 11:25
Fra venstre: Nikolaj Larsen, Rikke Kruse, Rikke S. Hansen og Britta Sørensen, der er ny butikschef i Designa Kjellerup.

Jubilæet bliver markeret lørdag og søndag den 15. og 16. juni med forskellige aktiviteter og gode tilbud i butikken. Her vil være kagemand, hoppeborg og forfriskninger, og de fire indretningskonsulenter er klar med helt specielle fødselsdagstilbud, både lørdag og søndag.

Fabriksudsalg

Designa koncernen startede i 1992 med møbelproduktion, men har siden år 2000 også fokuseret på køkken og bad. Siden er der åbnet egne fabrikker til produktion af bordplader og skydedøre.

- Vi lægger op til et par festlige dage i Kjellerup den 15. og 16. juni, og sætter trumf på med et kæmpe fabriksudsalg fortæller direktør Henning Christensen. Vi har ryddet op i gemmerne på vores fabrikker, og fundet en masse gode ting frem, som vi sælger til rene foræringspriser - så tag traileren med, lyder det opfordrende fra Designas grundlægger.

Ud over fem udstillingskøkkener er der mange nye ting fra både køkken- og møbelafdelingen; Køkkenskabe, låger, greb, hvidevarer, bordplader, vaske, hylder, kontormøbler, stole, borde, spejle og senge - og meget, meget mere...