Sommersøndag uden restriktioner på Grønhøj Kro

Gregers Laigaard byder igen på underholdning om søndagen ved Grønhøj Kro

14. juni 2021, 07:27
Der har været lidt turbulens omkring samarbejdet omkring en fælles bog med Leif Dahlgård, men det er på plads, fortæller Gregers Laigaard fra Grønhøj Kro. De har snakket sammen og Leif har accepteret regnskabet omkring salg af bogen, idet han har sagt ja til at modtage halvdelen af overskuddet for salg af bogens anden udgave. Ligeledes har Gregers købt en salgsvogn af Leif. Leif er dog ikke at finde ved Sommersøndag på Grønhøj Kro, idet der er truffet aftale med en anden udbyder af pølser.

GRØNHØJ På grund af coronarestriktioner starter Sommersøndag på Grønhøj Kro først den 4. juli til og med august.

det er den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli fejres det med skummende fadøl, som tappes fra den gamle amerikaner-Ford A og cowboymusik, som Gregers og hans søster spiller i cirkusteltet.

Som noget nyt i år serveres pølserne af Tonni fra Kjellerup.

Tonni er ligeledes at finde med vogne som sælger krydderier og legesager. Der vil ligeledes være kræmmermarked samt træf for veterankørertøjer.

Underholdningsprogrammet i år er ikke helt på plads for hver søndag. Men der er truffet aftaler med flere kunstnere bl.a. John Haargaard, som flere husker fra tiden som den sprudlende benzinforhandler i Frederiks. Han gæster Sommersøndag den 11. juli med sin guitar.

Der er flere som har efterspurgt Morten Korchfesten. Den vil blive genoplivet lørdag den 28. august i cirkusteltet med et 50´er 60ér liveband, skummende fadøl, grillstegt pattegris med hele svineriet.

Så der er lagt op til udendørs Sommersøndag på Grønhøj Kro i år »uden restriktioner«

For at afprøve rammerne, tyvstarter Grønhøj Kro, i samarbejde med LEV og andre organisationer, den 26. juni med en festival »Du er min øjesten« for socialt udsatte.