Længere åbningstid i Karup

18. april 2021, 13:07
Længere åbningstid for tests i Karup.

Tests I forrige udgave af Karup Ugeavis kunne vi fortælle om 63-årige Bent Friis fra Kølvrå, der havde svært ved at finde coronatest-tider i Karup.

Nu er der sket noget.

Mandag åbnede nye kviktest-steder i Viborg Kommune.

Tre nye kviktest-steder er åbnet i Stoholm, Møldrup og Viborg. Dertil kommer længere åbningstider på kviktest-stederne i Karup og Bjerringbro.

Fra mandag den 19. april sker der ligeledes betydelige udvidelser af testkapaciteten i Bjerringbro og Karup.

I Gudenåhuset i Bjerringbro er der fremover åbent alle ugens dage mellem kl. 09.00-19.00, mens åbningstiderne i Jethallen i Karup forlænges, så der fremover er åbent for test mandag, tirsdag, torsdag, fredag og søndag i tidsrummet kl. 09.00-19.00.