Dømt for vold i Frederiks

18-årig mand fra Frederiks er idømt 30 dages fængsel

15. marts 2021, 16:12

VOLD En 18-årig mand er ved retten i Viborg blevet idømt 30 dages betinget fængsel for vold mod en anden mand fra Frederiks ved midnatstid den 6. december sidste år.

Ved legepladsen ud for adressen Skovvej 29 i Frederiks, slog han den anden mand med en knyttet hånd.

Ved middagstid dagen efter henvendte offeret sig på skadestuen med trykømhed i venstre side af kæben og over venstre kæbeled.

Offeret og et kvindeligt vidne vidnede i retten, og retten fandt det bevist, at tiltalte uden nogen rimelig grund tildelte offeret et knytnæveslag i ansigtet. Den 18-årige, der var 17 år på gerningstidspunktet, var ustraffet og havde gode personlige forhold, hvilket retten tog med i forbindelse med strafudmålingen. Den 18-årige skal under prøvetiden på et år være under tilsyn af kriminalforsorgen.