Læserbrev: Kontrakt med ejer af Ledvogterhus må ophæves

18. januar 2021, 16:49

LÆSERBREV: Som jeg ved tidligere lejlighed udtalt, må der gribes ind over for den nuværende ejer af Ledvogterhuset i vor by.

Kontrakten med Viborg kommune er ikke overholdt, i det ejer har lejet huset ud til beboelse.

Derved må kommunen ophæve kontrakten.

I udbudsmaterialet stod der udtrykkeligt: huset må ikke bruges til beboelse.

Opfordringen til kommunens kommende team-møde 20. januar 2021 i økonomi-og erhvervsudvalget er derfor, ophæv kontrakten.

Indsigelserne fra borgerne i byen taler sit tydelige sprog: bevar vores kulturhistoriske gamle ledvogterhus, efter de retningslinjer som kommunen gav ved køb!

Hvorvidt kommunen herved ønsker en tilbagekøbsret, må være op til udvalget at tage stilling til. Men det vil klæde Viborg kommune med Borgmester Ulrik Wilbek I spidsen at klausuler ved salg af kommunens ejendomme bør »følges til dørs«.

Det vil borgerne i Karup by sætte stor pris på.