112 Narkobilist i Frederiks

25-årig mand kørte påvirket rundt med sin søn i bilen

07. december 2020, 15:45
Arkivfoto: Martin Ballund

Frederiks En patrulje standsede søndag lidt før klokken 17 i Nørregade i Frederiks en bilist, der viste sig at være påvirket af cannabis.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilisten var en 25-årig mand fra Holstebro, der som en skærpende omstændighed kørte rundt med sin femårige søn i bilen.

Derfor har politiet også underrettet Holstebro Kommune om, at manden har kørt rundt med sin søn i påvirket tilstand, oplyser politikommissær Peter Justesen.