Træneren fortsætter

Cheftræner Kent Nielsen fortsætter i Karup-Kølvrå 07

30. oktober 2020, 11:24
Træner Kent Rahbek Nielsen fortsætter som træner i klubben.

SPORT Karup-Kølvrå 07 har forlænget samarbejdet med cheftræner Kent Nielsen, og han fortsætter dermed som træner for klubbens herre i hele 2021.

Kent kom til KK07 første gang i 2016 som cheftræner for klubbens daværende serie 3 hold. Det er et år, som mange husker som værende en af de bedste i klubbens historie. Den første sæson førte Kent holdet op i serie 2 og var i efteråret tæt på at få holdet op i serie 1, men den sidste og afgørende kamp glippede.

Da klubben så stod uden træner tilbage i efteråret 2017, meldte Kent sig igen som chef træner under KK07 fanerne og gjorde sæsonen færdig.

Så da klubben igen skulle til at finde en træner for 2020, blev der igen taget kontakt med Kent og man indgik en kontrakt for hele 2020.

Kent Rahbek Nielsen har tidligere været træner i bl.a. Holstebro, Struer, Mejrup og Måbjerg.

- Vi er utrolig glade for at Kent har sagt ja til at forlænge sin kontrakt i klubben. Kent er en utrolig dygtig træner og yderst kompetent. Han kan favne både nybegynder og de spillere som har et højt niveau. Derudover besidder han sociale kompetencer og er med til at skabe et godt sammenhold og fællesskab i klubben både på og uden for banen. Vi kender ham og ved hvad han står for, så da muligheden for at forlænge bød sig, galt det bare om at slå til, siger formand Winnie Nielsen

Kontrakten mellem Karup-Kølvrå 07 og Kent R Nielsen gælder for hele 2021.