Nyt ansigt på avisen i Karup

Steen Lauritsen er ny annoncemand for Ugeavisen Karup

28. oktober 2020, 12:02
Medierådgiver Steen Lauritsen tager sig fremover af annoncerne i Ugeavisen Karup. Arkivfoto

Karup Den 1. november er der vagtskifte på Ugeavisen i Karup.

Det er den 54-årige medierådgiver Steen Lauritsen, der fremover skal tage sig af annoncerne i ugeavisen, mens det stadig er journalist Morten Hallstrøm, der tager sig af den redaktionelle del.

Steen Lauritsen, der afløser Jesper Sørensen, er en dygtig og rutineret annoncemand - han har været på Midtjyllands Avis siden 1998. Ud over Karup Ugeavis tager han sig af Kjellerup Tidende.

Han glæder sig til at servicere kunderne i Karup-området, som han kender ganske godt, da han har vikarieret på ugeavisen.

Man kan få fat på Steen på telefon 29 69 68 21 og steen@midtjyllandsavis.dk.

Drejer det sig om redaktionelt stof kan man, som hidtil, kontakte journalist Morten Hallstrøm på 40 10 55 32 og mha@midtjyllandsavis.dk.