Mindeord: Preben Vagn Karred Larsen

Elsebeth Arendt var niece til Preben Vagn Karred Larsen, der døde den 26. september og begravet i Frederiks Kirke den 6. oktober. Hun skriver her om sin onkel

13. oktober 2020, 07:48
Preben Vagn Karred Larsen.

MINDEORD I over 17 år har vi i radioprogrammet Mads og Monopolet fået beskrevet »Preben« som en charlatan, en fedterøv, en mandschauvinist osv., osv. Men lad mig lige slå fast, sådan var vores Preben slet ikke – tværtimod.

Vores Preben var en guttermand, en humørbombe, en Larsenist, en mand, der værdsatte både hans egen og Søsters (Birgits) familie højt. Og når man som Preben kom ud ad en søskendeflok på 11, og Søster kom ud af en søskendeflok på syv, ja, så var der mange at holde styr på.

Mit første minde om Preben stammer fra en hændelse for over 50 år siden, og egentlig var jeg slet ikke klar over, at den omhandlede Preben.

En af fordelene ved at min mor havde en 15 år yngre søster, var, at man altid havde en troværdig barnepige ved hånden, når man gerne selv ville i byen. Men når Søster var vores barnepige, skete der somme tider noget mystik ud på aftenen. For når vi var lagt i seng, kunne vi høre, at fordøren gik, hvilket naturligvis vakte vores nysgerrighed, for var vores forældre allerede kommet hjem? Det viste sig dog, at det bare var Søsters bror, der kom på besøg. Den forklaring købte jeg, for når man i den alder har 6 mostre/onkler, ja så kunne det være lidt svært at hitte rundt i hvem, der var hvem. Mine ældre søster og fætre hoppede dog ikke på den historie, da de bestemt ikke mente, at deres adfærd var passende for en bror og søster…

Og så blev Preben introduceret til familien på Skovlund.

Søster og Preben var ikke så traditionsbundne som Søsters øvrige familie, hvilket jo var helt naturlig, da de begge voksede op som unge i en anden tid. De var ligesom lidt mere moderne. Det ses blandt andet på deres bryllupsbillede, hvor Preben står rank i et brunt jakkesæt, hvilket var noget af et vovet valg, og Søster siddende på en stol iført en lille kyse.

I stedet for at slå sig ned i et lille hus i Skelhøje eller Frederiks, valgte de at flytte til Viborg i en lejlighed. Og når man selv er vokset op på landet, hvor man stort set aldrig låste døren, så var det virkelig mærkelig at komme på besøg i en lejlighed, hvor låsen på døren smækkede helt automatisk.

Der er ingen tvivl om, at Preben havde talegaverne i orden, og han kunne nærmest argumentere sig ud af alt. En evne, han især gjorde stort brug af den 8. september 1979. Den dag gik Søster nemlig i fødsel. Preben var på arbejde og havde travlt med at køre foderstoffer ud til Jyllands landmænd, da han blev kaldt hjem til Viborg. I 1979 havde alle mænd ikke en mobiltelefon placeret i brystlommen, så da det endelig lykkes at få fat i Preben, så skulle det gå stærkt. Preben fik vendt foderstofbilen, og med speederen i bund gik turen mod Viborg Sygehus. Den dag praktiserede Preben i høj grad hans tese om, at færdselsreglerne kun er vejledende, så da han valgte at placere foderstofbilen i overhalingsbanen i høj fart, ja så måtte det jo gå galt. Pludselig kunne han se politiets blå blink i sidespejlene, og måtte derfor noget modvilligt køre ind til siden. Da han forklarede politibetjentene, at han var på vej til fødselsgangen, lod de ham køre videre, dog ville de sikre sig, at han nu også talte sandt, så det endte med, at de fulgte med ham hele vejen til sygehuset.

Den 26. september sov Preben stille ind, efter han i flere uger havde kæmpet bravt for sit liv.

Han vil blive husket for hans glimt i øjet, hans humør, hans store viden indenfor alt – han var jo trods alt ejeren af både Lademanns nye og gamle leksikon, for det der Gokkel, kan man ikke rigtig stole på - og ikke mindst hans egne logikker og teorier, så som des flere hjemmeruller man ryger, des mere sparer man.

Den 6. oktober vendte Preben atter hjem til hans hjemstavn. Han blev begravet på Frederiks kirkegård, hvor han nu ligger sammen med øvrige familiemedlemmer.

Ære være hans minde. Mine tanker går til Søster, Majbrit, Marianne og Morten samt sviger- og børnebørn, der i en alt for tidlig alder mistede en mand, en far, en svigerfar, en morfar og en farfar.