112 Brand i landejendom i Skelhøje

Anmeldelsen kom fra en nabo, der havde fået øje på ilden på Karuphøjvej

09. oktober 2020, 09:39
Arkivfoto: Jakob Stigsen Andersen

Skelhøje Politiet modtog fredag morgen klokken 06.11 anmeldelse om en formodet brand i en landejendom på Karuphøjvej i Skelhøje.

Anmeldelsen kom fra en årvågen nabo, der mente at kunne se et skær fra landejendommen, og da politiet som de første ankom til stedet, stod det hurtigt klart, at huset var overtændt.

Da udrykningskøretøjer fra Midtjysk Brand & Redning kort efter nåede frem, var taget på huset faldet sammen, og »det brændte over det hele«, oplyser Midtjysk Brand & Redning på facebook.

Efterslukningen fortsatte, og klokken 8.30 blev det stadig arbejdet på stedet.