112 Færdselsuheld i Kølvrå

En spirituspåvirket mand kom slemt til skade under solouheld

28. september 2020, 10:57
Arkivfoto

Kølvrå Et solouheld på Herningvej i Kølvrå sendte søndag aften en 49-årig mandlig bilist fra Ans på hospitalet i Herning, hvorfra han siden blev overført til Skejby med en brækket ryg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved 19-tiden forsøgte manden med en kølertrailer at overhale nogle andre bilister, men under overhalingen begyndte den at slingre, og den 49-årige mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et træ.

Da politiet ankom til stedet, kunne man konstatere, at den forulykkede lugtede kraftigt af spiritus, men desværre viste det sig også, at han var kommet alvorligt til skade, og en ambulance var hurtigt på stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser mandag, at manden ikke har været i livsfare, men at han altså har brækket ryggen.

De øvrige bilister undgik at blive direkte impliceret i ulykken.