To gange sølv i krolf

Der var stævne på Hessellund Sø-camping med deltagelse af 84 m/k

17. september 2020, 11:15
Arkivfoto: Jakob Stigsen Andersen

KARUP Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub har på Hessellund Sø-Camping afholdt et stævne, hvor 10 klubber var repræsenteret.

Der var 84 spillende kvinder og mænd, der dystede og medaljer blev delt ud.

Birte Andersen, Vridsted AK, vandt guld, Birte Dürr Pedersen, Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub, vandt sølv, og Irene Abildtrup, Vildbjerg Krolf, bronze.

Hos herrerne var det Sigfred Hofmann, Vildbjerg Krolf, der løb med guldet, mens Erling Madsen, Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub, vandt sølv og Erik Sørensen, LLI Skanderborg, bronze.