Galleri aflyser

Der bliver ingen sangaftener i Galleri Præstegården denne vinter

05. september 2020, 11:26
Foto: Galleri Præstegården

FREDERIKS Galleri Præstegården i Frederiks med Lisbeth og Ole Mølgaard i spidsen måtte i foråret aflyse sæsonens sidste arrangement på grund af coronasituationen.

Håbet var dengang, at man kunne starte op på en ny sæson som normalt, men sådan går det desværre ikke.

- Med de restriktioner, der er for sangaftener, og det forholdsvis lille lokale, vi har, er vi nødt til at være ansvarlige og ikke afholde disse aftener. Derfor vil der ikke være arrangementer i Galleri Præstegaarden i sæsonen 2020-2021, oplyser parret på galleriets hjemmeside.

Sangaftenerne har været holdt siden 2012.