Høstmarkedet er en lørdag

Frederiks arrangerer kartoffelfestival den første weekend i oktober, og høstmarkedet foregår lørdag - og ikke fredag

02. juli 2020, 18:41
Kartoffelfestivalen i Frederiks finder sted i starten af oktober. Her skal årets kartoffel også findes.

KARTOFFELFEST En gruppe foreninger og institutioner i Frederiks, Grønhøj, Havredal og Skelhøje er i fuld gang med at planlægge kartoffelfestivalen, der løber af stablen i Frederiks den første weekend i oktober.

Det skrev vi her i ugeavisen for nylig. I selve annoncen var der en fejl i datoen for høstmarkedet, hvilket arrangørerne beklager. Det foregår lørdag den 3. oktober - og ikke fredag den 2. oktober.

Så skulle det være slået fast.

Høstmarkedet foregår med boder på pladsen foran pakhuset og i byens butikker.

Det kan være alt muligt, man vil sælge, gerne hjemmelavede produkter lige fra afgrøder i haven til honning og husflidsarbejde. Børn er også velkommen til at melde sig til eksempelvis med salg af legetøj. Man kan melde sig til hos Inge-Lise Sterup.