Golfmatch i Karup Å Golfklub

28. juni 2020, 20:59
Golfmatch i Karup Å Golf-klub i lørdags.

Karup Å Golfklub afviklede lørdag sin sidste golfmatch i foråret, lørdag den 27. juni 2020. Med var 38 deltagere fra flere forskellige klubber.

Rent sportsligt var det en kæmpe fornøjelse at se så mange gode store resultater der fremkom. Vejrmæssigt var det lidt af en prøvelse, da der den dag var 29 graders varme, ikke en vind rørte sig og alle spillere svedte utroligt meget. Solfaktoren var over 6, så de fleste var smurt ind i solcreme og alle havde flere vanddunke med på runden, flere havde paraplyen oppe mod solen.

I disse coronatider blev matchen afviklet med stor forsigtighed. Al introduktion til matchen foregik ved startstedet med afstand, for nu var det jo blevet tilladt at lave »Gunstart« med op til 80 spillere.

Matchlederne Bruno og Kurt havde sørget for at fordele spillerne på hullerne, og efter dagens match var der fortjent mad og en vand/øl til alle igen med afstand.

Resultaterne blev:

A-gruppen: Nr. 1 Arne Henriksen 39 point, Nr. 2 Flemming Jacobsen 39 point, Nr. 3 Peter Sune Nielsen 38 point, Nr. 4 Knud Jacobsen 37 point og Nr. 5 Kurt Holm Christensen 37 point

B-gruppen: Nr. 1 Bruno O. Andersen 41 point, Nr. 2 Jens J. Jeppesen 39 point, Nr. 3 Bodil Nielsen 39 point, Nr. 4 Sonja Pedersen 38 point og Nr. 5 Ulla Jensen 38 point

Nærmest Hul 3 og Hul 8 var Ulla Jensen og Jens Jørgen Jeppesen