God økonomi

20. marts 2020, 16:13
Formand for Velas, Nis Kristian Hjort og Jan Winther, administrerende direktør i Velas. Foto: pressefoto

Landbrug Landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbruget, Velas (tidligere LMO), der har til huse i Viborg, kan i sit dugfriske regnskab præsentere en ny indtjeningsrekord på 8,4 millioner kroner. Samtidig er også omsætningen steget til 304 millioner kroner, hvilket er det højeste i selskabets historie.

- Det flotte resultat kommer midt i en tid, hvor vi arbejder på højtryk på at implementere fusionen mellem LMO og fynske Centrovice (der efterfølgende blev navngivet Velas) – det er vi meget stolte af. Det flotte resultat skyldes vores meget kompetente medarbejdere, der hver dag går på arbejde med et ønske om at hjælpe landmanden”, siger Jan Winther, administrerende direktør i Velas.