Tyv på Nyrupvej fanget på overvågningskamera

19. marts 2020, 10:35

112 Klokken 02.36 natten til torsdag gik alarmen hos en virksomhed på Nyrupvej i Frederiks. En sten var blevet kastet igennem en rude i en dør, som tyven herefter kunne åbne. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er stjålet elværktøj. Værdien er endnu ikke opgjort.

Overvågningskameraer har billeder af tyven, som beskrives som 175-185 cm høj, spinkel af bygning. Han var iført sort overtøj med hætte og lyse bukser. Med sig havde han en rygsæk. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.