Til lykke - 11 gange guld

13. marts 2020, 13:37
Nu er det ganske vist, tidobbelte danseverdensmester Ashli Williamson venter sig. Foto: Just Dance

Karup Danmarks danse darlings og tidobbelte verdensmestre Bjørn Bitsch og Ashli Williamson har vundet guld for 11 gang.

Denne gang var det ikke en medalje af guld, men en lille ”guldklump” i Ashli’s mave.

Timing må være deres spidskompetence. For det viser sig, at Ashli blev gravid blot to uger efter, at de tog deres sidste dansetrin på de bonede gulve.

- Vi er sååååå glade for nyheden, og glæder os vildt meget til at blive forældre, siger Bjørn Bitsch til den vidunderlige nyhed.