Familiens ring vendte tilbage

Slægtsforskning førte til fundet af tip-tip-tip-tip-tip oldemors vielsesring

09. marts 2020, 14:15
1 af 2 Inga og Gerhardt Hørdum har tilsammen arbejdet med slægtsforskning i 75 år. Det har ført til mange spændende oplevelser at tyde de gamle skrifter og levendegøre historien. Foto: Pia B. Jakobsen
2 af 2 Vielsesringen med Anne Marie Høsts initialer stammer fra omkring år 1700. Anne Marie er Gerhardt Hørdums tip tip tip tip tip oldemor. Ringen blev fundet ved Hammel i 2019 og er nu på Nationalmuseet. Foto: Moesgaard Museeum

Min-Hobby Historiske begivenheder, fattiggårds-reglementer, guld muret inde i tykke mure og svært læselige tekster fra de forgangne århundreder. Tålmodighed levendegør historien. Det ved Gerhardt og Inga Hørdum, som har optrævlet ikke bare deres egne slægter men også hjulpet mange andre med at finde ud af, hvad de kommer af.

Hvor længe har I arbejdet med slægtsforskning?

Det var Inga, der begyndte for knap 50 år siden. Hun var inspireret af sin morfar, der på det tidspunkt havde fundet familiens aner helt tilbage i 1800-tallet. Gerhardt Hørdum startede, da han gik på pension for 25 år siden. Nu er de kommet tilbage til 1400-tallet. Meget længere er det ikke muligt at komme i slægtsforskning i dag. Men færdig bliver man aldrig. Der bliver ved at dukke nye oplysninger op. Det er også det, der gør det spændende.

Hvorfor netop dette felt?

- Min far var god til at fortælle i min barndom, fortæller Gerhardt Hørdum, hvis søskende aldrig har taget tråden op. Han mener derfor, at det nok også er Inga, der har smittet ham med sit store engagement.

Det tager lang tid, og det er svært. Hvert århundrede har sit sprog og sin skrifttype. Det kræver tålmodighed og omhyggelighed. Inga fortæller, at hun måtte tage et bogstav ad gangen:

- Hver eneste dag lærte jeg et nyt bogstav. Nu kan jeg dem.

- Slægtsforskning handler ikke blot om at finde nogle navne og nogle årstal. Det spændende er at finde historien bag navnet. Hvor levede han? Hvad levede han af? forklarer Gerhardt. Sammen med Inga har han gennemtrævlet kirkebøger, folketællinger, skifterne, justitsprotokoller, militære papirer og de enkelte godsers arkiver.

Begge har de skrevet bøger og hæfter til glæde for mange andre.

Hvad betyder den for jer?

- Vi nyder meget, at vi har en hobby, som vi begge to går op i og er fælles om, siger Inga. For eksempel læser den ene højt, mens den anden skriver. Vi har fået mange spændende oplevelser ud af det i tidens løb. Også helt håndgribelige.

Seks steder er ægteparret stødt på de samme aner, selvom Inga er vokset op i Esbjerg og Gerhardt i Bjerringbro. Slægtsforskning har bragt dem sammen på flere måder.

Den bedste oplevelse?

Der er rigtig mange gode oplevelser, men følgende er ganske særligt:

Sidste år gik en mand med en metaldetektor i Njær tæt på Hammel. Han fandt en guldring med initialer svarende til Gerhardts tip tip tip tip tip oldemor, Anne Marie Christensdatter Høst. Ringen blev fundet på en mark tæt på, hvor hendes far var præst i 1700. Derfor er det meget nærliggende, at det er hendes, selvom det er godt 300 år siden, hun har tabt den. Ringen kom i første omgang til Moesgaard Museeum, hvor Inga og Gerhardt blev inviteret ud for at se den. Inga fik lov at prøve den. Den passede lige på lillefingeren. 24 karat guld. Ellers havde den ikke kunne ligge i jorden så længe.

Ægteparret tog et billede af ringen og har nu fået en guldsmed til at lave en kopi af den. De fire børn får nu alle en ring med en ganske særlig historie.

Ringen er efterfølgende kommet til Nationalmuseet. Den hører ind under kategorien danefæ.