Tyven kom ikke ind

27. februar 2020, 09:33

112 Der har onsdag mellem klokken 10 og 16 været forsøg på indbrud i en landejendom på Havredalsvej ved Skelhøje.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

En ukendt gerningsmand har forsøgt at bryde en dør op men uden at få held af sit forehavende. Mærker i dørrammen tyder på, at der har været anvendt en skruetrækker til indbrudsforsøget.