Karup Friskole

14. februar 2020, 09:51

Læserbrev Ildsjæle er guld værd for landsbyerne. De kommer normalt med mange gode forslag, men forlaget om etableringen af en friskole i Karup, mener jeg er et dårlig forslag. For det første savner jeg et værdigrundlag. Er det en kristen friskole man vil etablere? Eller er I utilfredse med, at Karup og Frederiks skole ligger under landsgennemsnittet for karakteren ved elevernes afgangseksamen. Derudover så skal jeres elever tages et sted fra. Hvis I får held med at etablere en friskole med måske 100 elever, så vil Frederiks og Karup skole miste elever, hvilket kunne medføre, at de to skoler lægges sammen. Dette ville være en katastrofe, uanset om det ville blive i Frederiks eller Karup, man ville foretage en sammenlægning. Hvis man ellers følger lidt med i diskussionen i Viborg byråd, så satses der på store skoler. Jeg synes, disse ildsjæle skulle bruge deres kræfter på at forbedre vores folkeskoler.