Et meget vådt år på landet

Vejret er altid en faktor, når man lever på landet

09. februar 2020, 08:40
1 af 3 Der er godt fyldt op i søen ved gården - efter et meget vådt 2019. Foto: Dorthe Noe
2 af 3 De sydafrikanske geder er lige nu inde i stalden - godt beskyttet mod regn og vind. Foto: Britta Kristiansen
3 af 3 Her er noget af alt det, som Dorthe Noe har lavet ud af sommerens høst - lige fra saft til birkevin og fra ketchup til pickles - nu klar til spisekammeret. Foto: Britta Kristiansen

LANDLIV Det kan godt være, at det er de lette jorde i Karup, de bor på. Men ligesom alle andre steder, så har regnen i løbet af 2019 i den grad sat sit præg på jorden. Det er vådt, vådt, vådt.

Familien Noe - Dorthe. John og Cornelius - bor på Flintegård mellem Daugbjerg og Kongenshus Hede. De lever af det, som de selv dyrker. Ikke fordi de har en speciel holdning til det - men simpelthen fordi, at det smager bedre, når man selv laver det.

Varmt eller vådt

Når man lever af det, man selv dyrker, så er man meget afhængig af vejret. I 2018 var Flintgård meget påvirket af den varme, tørre sommer. I 2019 har man så været meget påvirket af, at det har været det vådeste år i mands minde.

- Vi har især haft problemer med, at ting går i stok. Vi har næsten ingen løg - og selv om kartoffelhøsten var god, så døjer vi med, at luftfugtigheden er så høj, at kartoflerne vil rådne, siger Dorthe Noe, som til daglig er underviser på Landbrugsskolen i Viborg.

Også kålen er gået i stok. Og det er ikke så godt. For familien er rigtig glad for kål og spiser masser af den. Blandt andet bruger de gerne grønkål som base i salater.

Om det er det våde vejr, der er skyld i, at der ingen gæslinger kom i løbet af året, vides ikke. Men i hvert fald er der ikke kommet nye gæs til. Så nu får familien nogle æg udefra, så der kan komme nyt blod ind i bestanden.

Sjove geder

Familien har også en bestand af sydafrikanske geder. Nogle af dem skal i fryseren, mens der skal avles videre på andre. Hønsene og de to grise er slagtet og puttet i fryseren. Det samme er de dyr, som John har skudt på jagt. Og for Dorthe er det vigtigt, at hele dyret bliver brugt. Derfor bliver der tit lavet vildt-tærte og vildt i tarteletter, når det sidste af et rådyr skal bruges. Og fra grisen bliver hovedet brugt til sylte. Fra de får, som var på gården sidste år, er Dorthe i gang med at behandle skindene, så de kan bruges som ekstra varme og hygge i en god stol.

Tomater og andet godt

Høsten af tomater var så god, at der kom mange kilo i fryseren. De bliver mest brugt til at lave hjemmelavet ketchup, som familien holder meget af.

Æblerne bliver blandt andet tørret og spist som snack. Meget frugt bliver lavet til vin. Dog gik det galt med det, der skulle have været 25 liter vin. Det endte som eddike - så der har måttet sættes en ny omgang over. Der er også lavet birkevin, saft, marmelade, pickles og meget andet, som nu står på lager til hele vinteren.

For Dorthe er det kun tiden, der sætter en begrænsning for anstrengelserne. Og så vejret altså. Blandt andet har hun ikke får og lam mere. Det tog for meget tid. Når begge voksne i familien har godt og vel fuldtidsarbejde ved siden af gårdens arbejde, så må familien være realistisk med, hvor meget man kan nå.

Fyldte frysere

Intet kan få Dorthe til at føle sig mere rig eller mere glad end fryserne fyldte med egne råvarer. Hun har fire frysere i gang, når der lige er høstet og slagtet. Hun forsøger dog at gøre tingene så nemme som muligt. Eksempelvis ved at forberede 25 leverpostejer på en gang - og så fryse dem ned. Hun nyder, når hun kan have en hel dag, hvor hun kan forberede mad. Derfor har hun også to ovne i køkkenet. Og bordpladsen, der til daglig er helt okay, er næsten for trang, når hun rigtig går i gang med de helt store gryder.

Noget af kødet på gården bliver røget. Familien har selv en rygeovn, som der bliver tændt op i, når der er brug for det. Hjemmetrøget mørbrad er således noget af en delikatesse.

Og sådan er det med meget af maden på gården. Det er godt, når der er rigeligt - og det er hjemmelavet.