Opbakning til Kartoflens Univers
26. januar 2020, 11:15
Grønhøj Forleden blev der holdt årsmøde i Danmarks Kartoffel Råd, hvis vigtigste formål er at fremme kartoflens tilstedeværelse i det danske køkken. Der deltog omkring 70 gæster med tilknytning til kartoffelbranchens avlere, industri og organisationer.
Blandt deltagerne var turisme konsulent Britta Leth og Jan Herold, Grønhøj. De var inviteret med for at præsentere Grønhøj projektet Kartoflens Univers.
Britta Leths præsentation af projektet Kartoflens Univers vakte stor begejstring, og fra Dansk Kartoffel Råds side lovede man at støtte fuldt op om projektet, der handler om at etablere et oplevelses- og videns center om kartoflens mange aspekter.
Lørdag den 1. februar på Grønhøj Kro præsenterer formand for Liv på Alheden, Gregers Laigaard og turismekonsulent Britta Leth i øvrigt visionerne til Kartoflens Univers. Det kan du læse mere om i næste uges avis.
