Spændende kursustilbud i Karup-området

13. januar 2020, 09:06
Lof Midtjylland tilbyder i foråret blandt andet kurset »Kok på Kongenshus«. Foto: Arkivfoto

Forårskurser Lof indleder 2020 med en buket af kursusmuligheder for både krop og sjæl i Karup-området.

Er man interesseret i yoga, er der i Kulturhuset i Skelhøje flere forskellige tilbud blandt andet også et rent mandehold.

I køkkenet på Kongenshus Kro oprettes madkurser for madglade mænd og kvinder. Der tilbydes to gange tre aftener i henholdsvis februar og maj.

Som noget nyt kan man nu også komme til »Syning og design« sidst i januar med Connie Stentebjerg som underviser.

Hos Urtepotten i Karup kan man få inspiration til at lave dekorationer med løgplanter og til Påskedekorationer.

Herudover fortsætter holdene med engelsk, porcelænsmaling og lungetræning, fortæller Gitte Nødskov, der er kursuskoordinator i lof Midtjylland.

Se alle kurser og læs mere på lof-midtjylland.dk.