Præsentation af Winnie Svendsen

05. januar 2020, 15:33
Winnie Swendsen, WiiClinique, er lokalskribent fra Frederiks. Foto: Pia B. Jakobsen

Lokalskribent Winnie Svendsen er 26 år og født og opvokset i Frederiks. Efter gymnasiet, lidt rejser, arbejde her og der tog hun uddannelse som markedsføringsøkonom. Da den uddannelse lige umiddelbart ikke førte til job, valgte hun at starte på kosmetolog uddannelsen. Her blev hun hurtigt klar over, at hun selv ville være selvstændig, og i 2018 åbnede hun sin egen klinik, WiiClinique, i Frederiks.

Som erhvervsdrivende har Winnie meldt sig ind i Frederiks Handels- og Erhvervsforening. Her er hun menigt medlem. I fritiden er Winnie aktiv i AIF, hvor hun dels deltager i Aquafitness og dels i Aqua Fun and Run. Desuden er hun aktiv i badmintonudvalget.