Så er julen sunget ind i Skelhøje

19. december 2019, 08:38
Det er blevet en hyggelig tradition at synge julen ind i Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus. Foto: Pia B. Jakobsen

Skelhøje Knap 50 borgere havde fundet vej til Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus, hvis bestyrelse forleden inviterede alle til at være med til at synge julen ind.

Tidligere organist Inger Thomsen spillede for, og der blev sunget både nye og gamle julesalmer og julesange.

I pausen blev serveret lækker hjemmebagt kringle og lagkage. Mange lokale erhvervsdrivende havde desuden sponsoreret en masse fine præmier til det amerikanske lotteri.