Nyttigt vejesystem fra Loadmaster ApS i Frederiks

Det startede med lastbiler og vægtsystemer hertil. De sidste tre-fire år har Loadmaster ApS ved Søren Hannibal, Dollerup, udviklet et vægtsystem, der muliggør registreringer af udbyttedata, u

10. december 2019, 13:24
På Agromek i Herning 2018 fik Søren Hannibal, Loadmaster ApS, tildelt en stjerne for Loadmasters fuldautomatiske udbytte registrering. En stjerne betyder, at produktet har en betydelig nyhedsværdi i forhold til tidligere produkter på markedet. Foto: Pia B. Jakobsen

Visit Søren Hannibal har beskæftiget sig med lastbiler i størstedelen af sit liv. Han er uddannet lastbilmekaniker og ingeniør og har knap 30 års erfaring med vejesystemer til kørende enheder.

Senest har han i sit eget firma, Loadmaster ApS, udviklet en app, der i forbindelse med læsning af for eksempel landbrugsvogne automatisk optager, hvor meget der har været i vognen fra en specifik mark. Data bliver sendt direkte til Seges fra traktoren.

Udviklingsarbejde

Søren lytter sig frem til, hvad transportbrancherne efterspørger. Han opsøger brugere, eksperter og mulige producenter og udvikler nye systemer, som han sætter i produktion, markedsfører og sælger.

I knap 30 år har han produceret vejesystemer til luft- og mekanisk affjedrede lastbiler og påhængskøretøjer. Vejesystemerne er væsentlige for at sikre køretøjets maksimale udnyttelse og samtidig sikre, at køretøjet er læsset korrekt indenfor lovens grænser.

Nicheproduktion

De seneste fem-seks år har Søren Hannibal, Loadmaster ApS, rettet fokus mod vejesystemer til frakørselsvogne i landbruget. Det er en teknisk krævende niche, blandt andet fordi vægtsystemet skal skræddersys til nøjagtig den enkelte landbrugsvogn.

- I samarbejde med IT pilot i Viborg, har det taget fire år at udvikle udbytteregistrering, forklarer Søren Hannibal og tilføjer, at det har været sindssygt spændende!

Systemet fungerer både til lastbiler og landbrugsvogne, men det er i sidstnævnte, der er størst potentiale.

Letter arbejdet

Vægtdata i landbruget er særligt interessante, fordi de giver mulighed for at fortælle, hvad den enkelte mark kan, og hvordan den kan optimeres. Loadmaster-systemet er certificeret som en brovægt. Derfor behøver man ikke selv eje en brovægt eller køre forbi den lokale foderstof. Data fra vejningen er tilstrækkelig dokumentation.

Søren har til vægten udviklet en app, der i forbindelse med læsningen af vognen automatisk optager, hvor meget der har været i vognen fra en specifik mark. De tal har aldrig tidligere været tilgængelige. Det er derfor et attraktivt produkt, som ikke bare landmanden vil nyde godt af, men som også landsbrugsrådgivningen Seges gerne så benyttet langt mere.

Maskinstationerne er med

Lige nu sælger Loadmaster vægt og opkobling til maskinstationerne. Opkoblingen sker direkte til Seges, så registrering af læsse- og aflæsseposition, dato, tidsforbrug, samt vægt af afgrøde automatisk kommer ind på landmandens konto og den mark, der er høstet på, uden at chaufføren skal gøre noget. Vejesystemet har både wifi- og gps-opkobling. Så systemet kan automatisk sende vejedata videre til en pc eller smartphone.

Dokumentationen har man elektronisk, efterhånden som man læsser materialet.