Matematikhold fra Karup Skole er blevet Danmarksmestre
Forleden vandt matematikholdet i indskolingen på Karup skole den nationale konkurrence GeoGebra Mesterskabet
03. december 2019, 15:31
Karup Det danske Geogebra Institut udlodder hvert år en konkurrence, hvor skolerne skal bruge de digitale læringsredskaber, som GeoGebra stiller til rådighed.
Det fagfaglige tema i år var spejlingsmønstre. Opgaven handlede om at fremstille en fælles matematikcollage i et særligt format. Collagen skulle bestå af en masse mindre produkter/billeder lavet i GeoGebra. GeoGebra anbefaler blandt andet, at man redesigner mønstrene i inspirationsmaterialet. De ser originalitet som et plus.
Klassen havde selv valgt, at mønstrene skulle vise årstiderne, og netop det var med til at overbevise dommerne, der så en fin rød tråd i arbejdet og blandt andet skrev i vinderbegrundelsen, at:
- Det var et interessant og selvvalgt tema om årstiderne, hvor matematikken bruges til at arbejde med noget uden for matematikkens verden. Udvikling i farver gennem året er godt tænkt, og det samlede indtryk ser flot ud. Collagen springer i øjnene på en, så man har lyst til at kigge nærmere på den. Sidst, men ikke mindst, er det er fin udførsel, hvor GeoGebras flytteværktøjer og figurværktøjer bruges på en god og overbevisende måde.

Læs også
Firbenede kan nu alligevel holde jul og nytår på Karup HundepensionPræmien
Ud over æren er præmien, at produktet blæses op i stor størrelse og kommer til at dekorere en væg på Karup Skole.
Til lykke!
