Foreningerne i Karup afholder julemesse på lørdag

Fredsgudstjeneste, tamburkorps-optog, juletræstænding, juletræsfest med Luciaoptog og flotte juleboder. På lørdag er der julemesse i Karup

28. november 2019, 08:59
1 af 2 På lørdag kommer julemanden og hans kone til Karup, og der skal danses om juletræet. I Jethallen er også mange spændende juleboder med gode tilbud. Arkivfoto: Lars Ole Kopp
2 af 2

Karup Igen i år er KKIK, Karup Handels- og Erhvervsforening, DDS spejderne i Karup samt Karup-Kølvrå Fritidscenter gået sammen om at arrangere julemesse.

Traditionen tro indledes festlighederne med fredsgudstjeneste i Karup Kirke. Herefter er der optog igennem byen ved DDS spejdernes tamburkorps. De laver et stop på Åbrinken, hvor de vil spille for plejehjemmets beboere, inden de fortsætter ned til Nytorv. Her har julemanden og hans kone har lovet at dukke op og sørge for, at det store juletræ bliver tændt.

Når træet er tændt, inviteres alle til julemesse i Karup.

- Der er mange og fine boder i år, lover Lars Ole Kopp, der er tovholder på dagen i Jethallen.

Det er både byens butikker, der står klar med gode juletilbud, og private nørklere, der sælger julepynt og unikke julegaver fra boderne.

Klokken 14 er der Lucia optog med byens børn. Der er julesang omkring juletræet og godteposer til børnene. I tombolaen kan man vinde gode gaver sponsoreret af de lokale butikker. Overskuddet går til DDS spejderne, der også sælger juletræer på dagen. KKIK sælger de sidste julekalendere, og Jethallens café har åbent, så man nyde en kop gløgg og en æbleskive, hvis man har lyst til det.

- Vi glæder os til at se rigtig mange, slutter Lars Ole Kopp.