XL byg i Kjellerup bruger energien rigtigt

Er du blandt de mange, der ønsker at energiforbedre din bolig, så er XL-BYG i Kjellerup leveringsdygtige i et bredt udvalg af løsninger

17. november 2019, 09:57
1 af 3 XL-Byg i Kjellerup har netop udvidet trælasthandlens lagerområde med 2700 m2. I lasthandel og butik er der i alt 42 medarbejdere. Foto: Pia B. Jakobsen
2 af 3
3 af 3

Energi Magnus Snedker, trælastsælger, sidder på kontoret hos XL-BYG i Kjellerup. Det er ham, der udarbejder tilbud blandt andet til de kunder, der kommer ind, fordi de gerne vil energiforbedre deres bolig.

- Folk er godt forberedte, når de handler, oplever Magnus, der kan konstatere, at det med at tænke i energirigtige løsninger er ganske naturligt for mange, når de går i gang med at renovere hjemmet. Magnus har selv senest hos XL-BYG sat fokus på udvendig efterisolering, som på ældre huse kan give en væsentlig energibesparelse. Endnu mere, hvis det sker i kombination med udskiftning af vinduer og døre:

- I dag er løsningen vinduer med tre lag glas. Her får man to hulrum og det giver sig selv, at tre lag glas derfor er mere isolerende end de to lag glas, der er brugt tidligere, forklarer Magnus.

Isolering af loftet

Forudsat at vægge og gulve er korrekt isoleret, vil en god loftisolering desuden kunne spare dig op til 80% i opvarmning og køletab, så en efterisolering af loftet vil også kunne spare dig for massevis af spildte kroner til stigende varmeudgifter.

Har man brug for ekstra isolering på loftet anbefaler Magnus, at man får blæst papirisolering op. Det falder ned i revner, sprækker og samlinger i det eksisterende isoleringslag, og tilpasser sig spær og andre konstruktioner på loftet. Det bliver som en dyne på hele loftet efterfølgende.

Træpiller

Lige nu er vi gået ind i fyringssæsonen. XL-BYG i Kjellerup er godt rustet til sæsonen og har fået et stort parti træpiller hjem.

- I år har vi valgt at skifte til de træpiller, der hedder German Pellets, fortæller Magnus. Det er kvalitetstræpiller med et lavt vandindhold og en høj brandværdi.

I sammenligning med fossile brændstoffer forbrænder træpiller CO2-neutralt. De udvikler næsten ingen svovldioxid og er nemme og sikre at transportere. Herudover er energiforbruget ved produktionen lav.

LED pærer

Når du skal skifte dine elpærer, bør du gå efter LED. De bruger fire til fem gange mindre strøm end halogener og holder meget længere. Fra den 1. september 2018 er det i øvrigt kun tilladt at markedsføre almindelige pærer i minimum energiklasse B på det europæiske marked. Det betyder, at de fleste halogenpærer bliver udfaset. På sigt vil man derfor ikke længere kunne købe halogenpærer i de danske butikker.

Energirådgivning i XL-BYG

Har du planer om at gå i gang med en større energirenovering som for eksempel at efterisolere eller udskifte tag, vinduer eller døre, anbefaler Martin Snedker, at man søger om energitilskud, inden man går i gang med renoveringen.

- Husk, at du hos XL-Byg kan få gratis personlig rådgivning om mulighederne for at få energitilskud, slutter Magnus Snedker.