Sognepræst i Karup holder

13. november 2019, 09:47
Efter 12½ år som sognepræst i Karup stopper Helle Bærnholdt. Foto: Karup Kirke

Karup Sognepræst Helle Bærnholdt stopper som sognepræst i Karup og afholder sin sidste gudstjeneste søndag den 24. november. Helle har været glad for de 12½ år som sognepræst i Karup, og oplyser til Ugeavisen, at hun stopper af rent personlige årsager.

Efter gudstjensten den 24. november afholdes afskedsreception med et lille traktement på Sognegården. Alle er velkomne til at deltage, fortæller menighedsformand Anders Laursen.

Stillingen som sognepræst i Karup slås op midt i januar, og Anders forventer, at der vil være en ny præst ansat omkring april 2020.

Frem til den nye præst er ansat, vil Benjamin Kobborg, Lystrup, fungere som vikarpræst. Benjamin er erfaren med vikariater i Stiftet.