En af hverdagens helte

Peter Knudsen, Kølvrå, kan godt lide dyr. Derfor er han frivillig schweiss-hundefører og hjælper med at opspore og aflive påkørt vildt

05. november 2019, 13:57
1 af 2 Peter med sin hund, Carlo. Carlo er en tysk ruhåret hønsehund og opdrættet til at opspore og standse påkørt eller anskudt vildt. Foto: Pia B. Jakobsen
2 af 2 I rabatten har bilisten markeret, hvor vildtet blev ramt. Schweisshunden har fundet færden. Remarbejdet med hunden er meget vigtigt. Peter kan mærke i den lange line, hvor tæt dyret er på. For at undgå mange lidelser skal vildtet opspores og aflives hurtigst muligt. Foto: Pia B. Jakobsen

Visit Peter Knudsen, Kølvrå, er jæger og schweiss hundefører. Han har været jæger, siden han var 16 år. I 2017 blev han optaget på den to-årige uddannelse som schweisshundefører. Nu er han en del af Naturstyrelsens schweiss register korps. Registret er til for at give jægere og trafikanter en hurtig og proffessionel hjælp, hvis man har skadet et større dyr og ikke selv kan finde det og aflive det.

- Jeg har fået respekt for det med vildtet, hvis det bliver påkørt eller anskudt. Det er vigtigt at sikre vildtets tarv, forklarer Peter, der som jæger har oplevet vildtets skader på nært hold.

En særlig hund

Peter må ikke bruge sin jagthund som schweisshund. En schweisshund kræver en helt særlig træning. Peter har fortsat sin jagthund, men for at kunne blive schweisshundefører, har han måttet købe en ny hund:

- Jeg købte en ny hvalp og startede helt fra bunden. Jeg har derefter været med på en masse eftersøgninger med erfarne folk, der allerede var i schweiss registret, fortæller han.

Oplæringen blandt de andre schweisshundeførere i lokalområdet handlede ikke kun om at kunne gøre det rigtige i situationen. Der er også et tæt samarbejde de enkelte schweisshundeførere imellem. Det er vigtigt at kende hinanden godt. Nogle gange skal man være to for at løse en opgave, og så er det en stor fordel at kende hinanden, så man hurtigt finder den bedste løsning på opgaven.

Ring 1812 ved påkørsel

Har man påkørt et dyr, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelse på 1812 og oplyse påkørselsposition og telefonnummer. Det er en god idé at afmærke kørselsstedet tydeligt i rabatten. Så går opsporingen af det skadede dyr hurtigere. Dyrenes Beskyttelse har en oversigt over alle schweisshundeførere i Danmark, og ringer derfor til den nærmeste hundefører og spørger, om de kan tage en eftersøgning.

- Jeg kan melde til og fra på sms, så de på 1812 kan se, om jeg er til rådighed, oplyser Peter, som til dagligt arbejder fuld tid på Viborg Sygehus. Jobbet som hundefører er et ulønnet, frivilligt arbejde.

Påkørslerne kommer på alle tidspunkter af døgnet. Peter melder sig til disposition, så snart han er hjemme og har tid. Også om natten.

Længden af en søgning varierer meget. Peter skønner, at det i snit tager 15 minutter, fra han ankommer til påkørselsstedet, og til dyret er dødt.

Der er knap 190 schweisshundeførere fordelt i hele landet. Man er nødt til hver især at have et vist antal eftersøgninger for at kunne opretholde fagligheden i det hele. Peter træner selv dagligt sin hund. Det er en vigtig del af hans hverdag. For ham er hunde og hundetræning en passion. Det skal det være, hvis man skal være en dygtig schweisshundefører.

Sæt farten ned

I følge Dyrenes Beskyttelse påkøres der i Danmark mere end 10.000 hjorte om året. Viborg Kommune er en af de kommuner, der har flest påkørsler. Særligt efteråret er lig med flere hjorte, der kommer galt af sted i trafikken, oplyser Dyrenes Beskyttelse.

- Bilisterne kunne undgå mange ulykker, hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter. Det gælder generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen. Især i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring,” siger Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse.

Perioden lige nu efter skiftet til vintertid er sårbar, fordi vi alle brat ændrer kørselsmønster. Det erfarer dyrene på den hårde måde, hvis ikke vi er særligt opmærksomme.