Ihærdig Seniorkrolf klub

29. oktober 2019, 14:56
Karup/Kølvrå Seniorkrolf har fået bevilget papir og blyant, der kan bruges, også når det regner. Foto: Sarah Young

Krolf Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub har søgt foreningspuljen DIF og DGI om en laserprinter, samt om papir og skriveblyanter, der kan bruges, når det regner. Det fik de bevilget penge til, fortæller Leif Bæk, som er en af de ihærdige krolfspillere, der uanset vejr og vind møder op til krolfkampe bag Seniorhuset i Karup.

- Vi spiller i al slags vejr, og papir og blyanter bestod prøven til UG, fortæller en tilfreds Leif Bæk efterfølgende.

Er der foreninger, der skal bruge noget, de ikke lige har penge til, så anbefaler Leif Bæk, at man søger foreningspuljen om hjælp.