Velkommen til strikkecafé

28. oktober 2019, 14:13
Karup Bibliotek inviterer til strikkeinspiration. Foto: Pressefoto

Karup Med et godt strikketøj i hænderne bliver dit åndedræt dybere. Der falder ro over dig og dine tanker, og du opnår en tilstand af ren afslapning.

Kender du den følelse, så glæd dig til mandag d. 28. oktober, hvor Mona Jensen vil præsentere et væld af Viborg Bibliotekernes skønne strikkebøger på Karup Bibliotek. Her kan du læne dig tilbage og hente inspiration og viden til efterårets hyggelige stunder med strikketøjet.

Strikke-bogcafeen finder sted Ved Banen 5 på Karup Bibliotek mandag om aftenen. Der er fri entre, men tilmelding er nødvendig på www.viborgbib.dk eller på biblioteket. Tag gerne en veninde eller to med.