Indbrud i to genbrugsbutikker

28. oktober 2019, 09:25

112 I weekenden har der været indbrud både hos Kirkens Korshær i Frederiks og hos Røde Kors i Karup. Begge steder har tyven knust en rude og er kommet ind derigennem.

Indbruddet i Karup er foregået i tidsrummet fredag klokken 17 til søndag klokken 13.25. Her stak tyven af med 1000 kroner i kontanter.

I Frederiks er tyven kommet ind i tidsrummet søndag over midnat til søndag klokken 21.30. Herfra er også stjålet et kontantbeløb. Midt- og Vestjyllands Politi kender endnu ikke beløbets størrelse.