Ufarligt besøg i Kølvrå

25. oktober 2019, 16:34
Et større opbud af politibiler i Kølvrå skyldtes, at politiet var på kursus i køreteknisk træning. De fortsatte træningen på Flyvestationen Foto: Privatfoto

Kølvrå Charlotte Brandsborg oplyser på sin facebookside, at der mandag formiddag er et større opbud af politibiler på hendes vej i Kølvrå.

Vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi kunne efterfølgende oplyse til Ugeavisen Karup, at det drejede sig om en ganske ufarlig øvelse, der handler om at uddanne politiets chauffører.

I Kølvrå skulle chaufførerne øve sig i at køre formationskørsel. Desuden skulle de køre på rullebanerne på Flyvestationen, hvor det kom til at handle om træning og køreteknik.