Kartoffelsucces

11. oktober 2019, 08:31
1 af 5 En kartoffeloptager, der får kartofler frem af jorden og så en masse børn, der samler dem op og lægger dem på ladet af den hestetrukne vogn. Det var virkeligheden for år tilbage - og for skoleeleverne i Frederiks i fredags.
2 af 5 Det er en udfordring ikke bare at skrælle kartofler men også lave den længste skræl.
3 af 5 - Det her er rigtigt arbejde kommenterede flere af eleverne, da de skulle samle kartofler op og bære dem hen til den nærmeste vogn.
4 af 5 På markedsdagen om lørdagen var det Karen Lajer, Frederiks, der med en hjemmeavlet kartoffel på 356 gram vandt Årets Kartoffel og den smukke kartoffelstatuette.
5 af 5 FROST 96 sørgede for at skabe den rette stemning på markedsdagen. Der var både sang, musik og skønne kartoffeltyskere på markedspladsen. Foto: Pia B. Jakobsen

Frederiks Alle gik all in, da der i weekenden blev afholdt kartoffelfestival i Frederiks. Fredag fik indskolingen og mellemtrinnet fra Frederiks Skole jord under neglene og brugt en masse energi, da de var med til kartoffelhøsten på gammeldags facon. Udover det hårde, fysiske arbejde lærte de, at man kan få strøm ud af en kartoffel, at man kan bruge den til fine kunst tryk og meget andet.

Beboerne på Friplejehjemmet havde første parket, da børnenes syv arbejdsstatoner lå omkring Friplejehjemmet. De kvitterede med saftevand og kage, da kartoflerne var taget op og opgaverne løst.

Vil du se flere billeder fra kartoffelfestivalen, klik ind på www.ugeavisenkarup.dk