Færdselsuheld

25. september 2019, 11:54
Arkivfoto: Morten Marboe

Sjørup Tirsdag eftermiddag måtte en 20-årig kvinde fra Grindsted en tur på skadestuen til undersøgelse for piskesmæld i forbindelse med et uheld i krydset Vestre Skivevej og Holstebrovej i Sjørup.

Kvinden, der kom kørende fra Skive, holdt stille og skulle svinge til venstre ud på Holstebrovej. Hun øjnede en chance for at komme ud, kørte lidt frem men bremsede igen. En 42 årig mand fra Havdrup, der holdt bag hende satte også i gang men registrerede ikke, at kvinden blev holdende. Han kørte derfor op bag i hendes bil. Både politi og ambulance blev tilkaldt.